Her på er siden kan du få nyheder om opmåling og andre informationer om Betonarbejde.
Almindelig envejsnet
Der kommer hele tiden nye produkter til byggeriet. Noget vi på betonsiden efterhånden ret ofte støder på et envejsnet.
Derfor barsler jeg her med et forslag til prissætning.
Envejsnet, > Y16 vandret udlagt, 2. kr. pr. kg.
Prisen er blevet til efter konsultation hos de sjak der har udført mest net af denne type. De oplyser at det er smart at udlægge over piloterede områder, det kommer bedre ned over pælejernene.
Det går hurtigt, men ikke så hurtigt som rullenettene. Jeg regner med et timeforbrug på 6 – 7 time pr tons i snit.
Prisen er vejledende, du skal altså selv overveje om denne forslags pris nu også passer til din byggesag.
Skal der bindes noget på nettene? Skal de tildannes ret meget? Er de i en tyndere dimension? (Prisen omfatter større end y 16. Ingen har omtalt Y 12 vandret net).
Envejsnet lodret opsat
Jeg foreslår en pris som alm. Net. Der går to løft på et vægnet, så selv om f. eks. en stritkasse nemmere lader sig bygge ind i lodret envejsnet, så mener jeg og dem jeg spørger, at den vejledende pris bør være som alm. net, 3,42 kr/kg
Midlertidig aftale
Hvis du finder det nødvendigt at aftale noget om aflønning inden eller indtil i når en aftale om akkord, kan du bruge en midlertidig aftale som denne. Hent den ind i din tekstbehandler og udfyld det der mangler. Sådan en aftale er kun noget værd hvis den underskrives af parterne.
Akkordtekst
Uden underskrift på en aftale, er der ingen aftale. Derfor skal aftaler gennemdrøftes, så intet kan misforstås senere. Brug eventuelt dette forslag som tjekliste for jeres akkordaftale, så vil i komme forbi de væsentligste diskussions spørgsmål på byggepladsen. Vedhæft de aftalte priser og eventuelt vejledende mængder, og underskriv aftalen. Kopier den så begge parter har et eksemplar.
Vejledende prisliste
Der findes ikke nogen facitliste for priser på betonarbejde. Denne prisliste er imidlertid et godt bud. Den har eksisteret i mindst 30 år, og er løbende blevet tilpasset de aktuelle behov. Prisstigningerne følger nogenlunde overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri. Anvender man disse priser på et byggeri af gennemsnitlig sværhedsgrad, så vil fortjenesten for et gennemsnitssjak nogenlunde følge lønstatistikken.
Links